Klubbens historie

Klubbens fødselsdag er 1. februar 1996. Indtil klubben fyldte 18 år, var jeg “enerådende Fyrste”, men da mine interesser, i årene op til klubben “blev myndig”, gradvist havde ændret sig lidt, bevirkede det, at et nyt koncept skulle lanceres, hvis klubben skulle overleve, eftersom jeg ikke længere tilbragte så megen tid i klubben som tidligere. Derfor blev en proces med udarbejdelse af vedtægter m.m. igangsat, således at klubben ved en stiftende generalforsamling d. 2. februar 2014 overgik fra enevælde til demokrati, således at klubben herefter blev en velfungerende sportsforening med mig som valgt formand.

Klubbens koncept var og er stadig, at den er et slags fristed, hvor man ikke kun træner, men også driller og mobber hinanden – en god blanding af målrettet styrkeløft, seriøs styrketræning og fitness tilsat en humoristisk atmosfære.

Som hovedregel skal man anbefales af et medlem for at kunne komme på prøve som medlem af klubben. Undtagelser bliver naturligvis gjort, hvis det potentielle medlem viser sig at passe ind i klubbens ånd.

Klubbens nuværende domicil – dens tredje – ligger i Aabyhøj.

Klubbens hjemmeside kan findes på www.ak-nordland.dk

Opdateret 15/4-2019