Det er glæden ved sportsudøvelsen og velværen bagefter, der er drivende kraft. Man bør have nogle realistiske mål, som man går efter, ellers kan det være svært at bevare motivationen.
Mit styrketalent var i mine yngre år i den nationale elite, men ser man på, hvad den danske elite de seneste 5-10 år har løftet, så må jeg nærmest betegnes som middelmådig.
Efter jeg fyldte 30 år (3/11-89) er mine bedste resultater:
JM i Randers, 29. september 2001: squat 250 kg, bænk 160 kg (i en løs trøje), dødløft 265 kg, i alt 675 kg med en kropsvægt på 105 kg. Omregnet til Wilkspoint svarer det til 403,38 point. Det blev opnået i styrkeløftsudstyr. Omregnet til RAW ville det sandsynligvis have svaret til serien 210-150-250, altså omtrent 364 Wilkspoint. I dag er der over 60 danske løftere, der klassisk har løftet over 400 Wilkspoint.
Ni år senere lavede jeg ved TSK-cup i Tårnby, 27. november 2010, serien 170-125-205, i alt 500 kg svarende til 305,15 Wilkspoint klassisk med en kropsvægt på 99,3 kg.
Ingen tvivl om at styrken siver med årene. Det er et grundvilkår, som man ikke kan stille noget op imod. Man kan ikke holde til at træne så hårdt, man restituerer langsommere og man får lettere skader. Sådan er det bare!
Følgende træningsløft illustrerer ligeledes styrkefaldet:
3 rep 195 kg squat (i fire runder) på 95 kg, 21. marts 1994
2 rep 200 kg squat på 95 kg, 25. marts 1994
3 rep 147,5 kg bænk (i fire runder) på 96 kg, 3. maj 1994
5 rep 145 kg bænk på 96 kg, 26. april 1994
3 rep 250 kg dødløft på 95 kg, 9. marts 1994
10 rep 170 kg squat på 99 kg, 26. juni 1995
170 kg bænk på 104 kg, 27. december 1996
Min fysiske styrke må anses at være toppet i månederne marts/april 1994 – i en alder af 34 år – hvor jeg meget realistisk på en god dag RAW kunne have lavet serien 210-160-265 = 635 kg = ca. 395 Wilkspoint.
16½ år senere lavede jeg:
10 rep 130 kg squat, 6. december 2010
3 rep 155 kg squat, 12. november 2010
3 rep 190 kg dødløft, 15. november 2010
3 rep 125 bænk, 17. november 2010
5 rep 140 kg squat, 17. april 2013 og 160 kg ti dage senere, 27. april 2013, ved en ligarunde med en kropsvægt på 92,8 kg.
I de 25 år fra 1994 til 2019 har styrkefaldet været massivt. Med et fald i kropsvægt på 10,5% fra 95 kg til 85 kg har styrketabet i hver af de tre discipliner været ca. 33%. Et yderst realistisk bud på styrkefaldet uden vægttab må være mellem 26 og 29%.
Helt anderledes forholder det sig med tabet af muskelvolumen i de 25 år. Tager man udgangspunkt i de tre muskler, som man normalt måler, ligger faldet kun på 6-7%, men vel at mærke også med et vægttab på omtrent 6%. Det er tankevækkende, at man stort set er i stand til at kunne holde muskelvolumen, mens styrken har taget et gevaldigt dyk. Det skal dog retfærdigvis skrives, at i 1994 var min træning stort set rettet an på styrke og ikke volumen.
Ovenstående vedrører som tidligere skrevet kun løft efter de 30 år. Som undtagelse skal dog nævnes JM i vægtløftning d. 6. december 1986, hvor jeg på 102,1 kg kropsvægt fik 152,5 kg op på strakte arme i disciplinen stød, som dog blev underkendt for stem i venstre arm. Jeg sprang ellers fra et let stød på 140 kg i andet forsøg.
Om stuntet med en Half Ironman er et overstået kapitel, har jeg ikke helt afgjort endnu, men det kan være, hvis lysten vender tilbage, at jeg river et halvt år ud til at træne op til at få en kvart ironman under tre timer i posen.
Randers kvart ironman 4. juni 2017: 3.13,08
Jels Half Ironman, 17. juni 2018: 6.42,29
Opdateret 15/4-2019